NHL-spiller til White Hawks

Elite Nord Frederikshavn A/S har skrevet kontrakt med canadiske Greg Jacina for næste sæson. 

Det oplyser Frederikshavn White Hawks i en pressemeddelelse.

Greg Jacina er 28 år og er en meget rutineret spiller. Han har optrådt i 14 kampe for NHL-klubben Florida Panthers tilbage i sæsonen 2005/06 og har desuden spillet ikke mindre end 187 AHL-kampe, hvor han lavede 81 point.

Han har desuden optrådt i SM-ligaen og senest i Odense, hvor han lavede 42 point.

- Vi er naturligvis stolte over at det er lykkedes os at få Greg til Frederikshavn da han havde fået adskillige tilbud fra klubber rundt i Europa. Vi forventer at han vil ligge i toppen af pointlisten til den kommende sæson, lyder det fra White Hawks' direktør, Henrik Andersen.

Greg Jacina ankommer til Frederikshavn i starten af august.


Seneste nyt

fra Nordjylland