Nordjyder præger floorball-landshold

Foto: Kanal Frederikshavn

Med hele ti frederikshavnere på holdet snuppede det danske U19-landshold i Floorball guldet ved B-VM i Tyskland. Det skriver Kanal Frederikshavn.

I finalen vandt Danmark over Ungarn med slutstillingen 9-7. De i alt ti lokale spillere kommer fra tre forskellige klubber fra Frederikshavn - Bulldogs, FC Outlaws og Kvissel Millionaires.

Trænerduoen bag landsholdet kommer ligeledes fra Frederikshavn. Thorkild Christoffersen er cheftræner og Kenn Rømme Larsen er assistenttræner.
I turneringen havde de danske drenge allerede mødt Ungarn én gang før. Desuden havde de spillet imod Australien, Polen og Rusland.