Nordjysk politiker: Mindre papirarbejde på jobcentre

Det nordjyske medlem af Folketinget, Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti, vil mindske papirarbejdet på landets jobcentre. I stedet skal medarbejderne gøre det, de er bedst til: få folk i job

Et enkelt kig i Job-sektionerne i landets dagblade viser den barske virkelighed: Landets jobcentre mangler masser af arbejdskraft. Mange vælger det fra, grundet alt for meget bureaukrati. Det skal der nu laves om på.

- Vi har fra politisk hold gennem nogen tid lyttet til de ansatte i jobcentrene, der mener, at de bruger for meget tid på papirarbejde. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt, og jeg vil derfor sammen med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen finde en løsning, siger Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører fra Dansk Folkeparti.

For at få et indblik i jobcentrenes verden, tager Bent Bøgsted og politikeren Tina Nedergaard (Venstre) til Brønderslev Jobcenter

- Vi var godt klar over fra begyndelsen, at der ville være en indkøringsperiode inden det kom ordentligt på plads. Det var jo nok lidt af en fejl, at vi ikke tog højde for det, men så må vi bare tage fat nu, siger Bent Bøgsted til TV2/NORD.


Seneste nyt

fra Nordjylland