TV2 Nord

Nordjysk legende forstærker den danske trænerstab

Det er Heinz Ehlers' offensive fokus, der har fået Unionen og sportschefen til at hive nordjyden ind som offensiv coach på landsholdet. Foto: Henning Bagger, Scanpix.

Den danske islegende Heinz Ehlers bliver en del af den danske landstrænerstab.

Der kommer markant forstærkning på den danske trænerbænk, når det danske ishockeylandshold løber på isen til det første VM nogensinde på dansk grund.

Landsholdslegenden Heinz Ehlers bliver nemlig en del af den danske trænerstab frem mod VM-turneringen i Herning og København i maj 2018. Det fortæller en tilfreds sportschef Jesper Duus.

- Det er et scoop. Jeg har snakket med flere emner, der var interesseret, men at vi kan hente et navn som Heinz ind, det er et tydeligt tegn på, det går meget godt, siger Jesper Duus til TV 2 SPORT.

Heinz Ehlers, der spillede 104 landskampe for det danske landshold, var en produktiv herre, der snittede mere end halvandet point pr kamp i den danske landsholdstrøje. Og det er netop det offensive fokus, der har fået Unionen og sportschefen til at hive nordjyden ind som offensiv coach på landsholdet, hvor besætningen indtil videre har været landstræner Janne Karlsson, assistent Tomas Jonsson og målmandstræner Theis Møller.

- Han skal først og fremmest se på det offensive og især vores power play. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at både Janne (Karlsson, landstræner red) og Jonsson (Tomas Jonsson, assistent, red) er tidligere backer, så der kan Heinz som gammel angriber give noget andet, end det, der er i den nuværende stab.

Men det er også attraktivt, at Ehlers har en lang erfaring som head coach - især fra den stærke schweiziske liga. Her fortsætter han i sit nuværende job som cheftræner for SCL Tigers sideløbende med jobbet som offensiv coach på landsholdet.

- I og med han selv er head coach, så kan han også hjælpe med meget andet i det setup, vi har, forklarer Jesper Duus.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord