Nordjyske medarbejdere rammes af TDC sparerunde

 Nordjyske medarbejdere rammes af TDC sparerunde

TDC har varslet en fyringsrunde, og det kommer også til at gå ud over nordjyske ansatte.

Dårligt regnskab skyld i fyringer
Efter at have haft et dårligt halvårsregnskab, skal TDC rundt med sparekniven. Det rammer også nordjyske medarbejdere.
- Vi har endnu ikke fået at vide, hvor mange nordjyske medarbejdere det går ud over, men det vil også ramme i Nordjylland. Det er en bred nedskæring, som kommer til at ramme alle steder, siger Ole Mølgaard Andersen, som er tillidsmand for TDC's teknikere i Himmerland og faglig sekretær hos TDC-medarbejdernes fagforbund, Dansk Metal. Det siger han til NORDJYSKE.dk.

Faldende priser kræver reaktion
TDC forklarer blandt andet fyringsrunden med, at priserne på internet og mobiltelefoni er faldende. Telegiganten må derfor skære ned for at sænke sine omkostninger.
- Det er aldrig let at gennemføre en reduktionsrunde, men det er vores ansvar at reagere hurtigt, når markedet ikke udvikler sig som forventet, og det er et faktum, at vores omkostningsniveau fortsat er for højt, siger administrerende direktør og koncernchef Jens Alder i en pressemeddelelse.

Det skriver NORDJYSKE.dk.


Seneste nyt

fra Nordjylland