Ny havørredguide

Ny bog giver gode fiskeråd og fortæller om 100 gode ørred-fiskesteder i Limfjorden. Ideen er at folk skal bruge fjorden mere.

Carsten Rømming Sørensen begyndte på  guiden helt privat sammen med en fiskekammerat. Da han fik job i Limfjordsrådet, fulgte den med og er nu klar til brug.

- Man skal fiske i Limfjorden, fordi det er en af  de steder i Danmark, hvor man for en rigtig fed naturoplevelse.

For 100 kroner for man anvisninger til 100 gode fiskesteder. Bogen giver også råd i forhold til hvad man må, hvor og hvilket udstyr man kan bruge. 

- Vi laver noget god natur og det skal vi have folk til at bruge, siger Carsten Rømming Sørensen.

Limfjordsrådet, der har udgivet guiden, er et fælles miljøkontor for de ti kommuner, der ligger ned til Limfjorden. Her koordinerer man fælles tiltag, der skal forbedre vandmiljøet. Den nye guide er lavet i tæt samarbejde med lystfiskeriforeningerne omkring fjorden.

Guiden udkommer 1 .Marts

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland