Ny kurs for museum

Foto: Per Frank Paulsen

Efter den brand, der hærgede Søfarts- og Marinemuseet i Aalborg, er museet nu klar med nye store planer for fremtiden.

Det var en ulykkelig museumsdirektør, der kunne tilse skaderne efter en omfattende brand den 10. september.

Nu skal museet i en ny retning. Og med en ny direktør.

John Hansen går pension efter årsskiftet og efterlader Aalborg Søfarts- og Marinemuseum med en vision om en bedre fremtid.

- Vi har en unik mulighed for at dreje skuden lidt i forbindelse med genopbygningen efter branden, hvor en stor del af museets værdifulde effekter blev røgskadet, og nu er under renovering.  Moderne museumsgæster forventer en mere levende formidling af historien, og de ønsker at blive overrasket og forundret, hver gang familien besøger museet, siger ny direktør Mads Sølver Pedersen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord