TV2 Nord

Ny påsat brand i Frederikshavn

Antallet af påsatte brande i Frederikshavn vokser. I nat blev det forsøgt sat ild til kælder på Abilsgaardsvej

Nordjyllands Politi ser med stor alvor på endnu en påsat brand i Frederikshavn. Ligesom de mange andre påsatte brande de senere måneder skete der ikke personskade, da branden blev opdaget i tide. Men havde den fået lov at udvikle sig, kunne der være opstået en livstruende situation.
I nat ved tre-tiden opdagede en beboet på Abildgaardsvej et ildskær og røg fra opgangen i nummer 39. Der var anlagt et bål af papir ved en trædør - men ilden blev hurtigt slukket.
For et par uger siden blev der påsat to brande, bl.a. i en garage, der udbrændte - og antallet af påsatte brande i byen nærmer sig nu en halv snes i løbet af få måneder.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto