Nyt fitnesscenter i Aalborg presser priserne

Fitness til under 200 kroner om måneden. Sådan lyder konceptet bag fitnesskæden Fitness World, der åbner en ny afdeling i Aalborg i januar næste år.

Billigere priser er ikke frygtet
Fitness World tilbyder langt billigere priser end tidligere set, alligevel frygter en af de store aktører i Aalborg ikke det nye center.

- Vi har sådan set ikke noget i mod at de kommer. De tilbyder et andet produkt end vi gør, siger Peder Van der Schaft, Markedschef hos Equinox Fitness.

Erfaringer fra Århus
Equinox har allerede erfaringer med Fitness World fra blandt andet Århus, hvor kæden for nylig åbnede et lignende center i Århus, der på kort tid fik over 6.000 medlemmer.

- Her oplevede vi meget få udmeldinger i vores centre, siger Peder Van der Schaft.

Billige priser giver mere fitness
Forklaringen på det skal findes i de billige priser hos Fitness World mener manden bag den forholdsvis nye kæde.

- Det der sker når vi kommer til, er at der er flere, som har råd til at gå i fitnesscenter, forklarer Henrik Rossing, direktør i Fitness World.


Seneste nyt

fra Nordjylland