Øget indsats for at fastholde unge

Det Lokale Beskæftigelsesråd i Brønderslev Kommune nedsætter nu en tænketank, som gerne skulle komme frem til, hvordan kommunen holder fast i de unge.

I Brønderslev Kommune er der ligesom i resten af landet for mange unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Hen ved 15 % af en ungdomsårgang kan det dreje sig om.

- Det er et alvorligt problem, at så mange unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Nutidens og fremtidens arbejdsmarked stille store krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer og kompetencer. Og vi ved, at de unge, der ikke får en uddannelse, vil stå væsentligt svagere på arbejdsmarkedet, siger formanden for Det Lokale Beskæftigelsesråd, Jytte Thisted, der ser frem til at prioritere indsatsen for de unge

Tænketanken er sammensat af folk med relationer til de unges uddannelsessteder, organisationerne og kommunen.

Tænketankens funktion vil blandt andet være, at skabe rum for:

o Tværfaglig videndeling og handling
o Udvikle nye kompetencer og metoder for indsatsen
o Sikre den brede og tværfaglige information
o Afholdelse af fælles temadage

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord