OK18-hvaffornoget? Forstå konflikten på 5 minutter

Den 6. maj kan en landsdækkende strejke træde i kraft blandt de offentligt ansatte. Men hvordan er det nået så vidt? Hvad er det præcis, der har udløst uenighederne mellem arbejdstagere og arbejdsgivere? Og hvad skal der ske herfra? Vi giver dig svarene.

Du har uden tvivl allerede hørt det - en historisk stor konflikt er under optrapning, og snart, faktisk allerede den 6. maj (måske før), kan det ende med en landsdækkende strejke blandt lærere, sygeplejersker, plejepersonale, præster og ansatte ved politiet. 

Men én ting er konsekvenserne af konflikten og de langtrukne forhandlinger om en ny overenskomst for Danmarks næsten 750.000 offentligt ansatte. Noget helt andet er, hvordan konflikten er opstået, hvad den handler om, og hvad der skal ske herfra.

Vi giver dig overblikket her:

Overenskomst:

I Danmark findes der ingen lovgivning for mindsteløn, arbejdstid og pension. De ting er altid blevet aftalt arbejdsgiver og arbejdstager imellem med en overenskomst.

Overenskomsten forhandles med to-fire års mellemrum, og den nuværende overenskomst for alle offentligt ansatte udløb den 1. april. Og en ny har været svær at forhandle færdig, fordi samtlige fagforeninger og fagforbund denne gang har valgt at stå sammen, skulder ved skulder, for at sikre sig tre mærkesager:

LØN:

* De offentligt ansatte kræver mærkbare lønstigninger, men det er indtil sent tirsdag nat blevet afvist af arbejdsgiverne.

* En reguleringsordning skal sikre, at de to gruppers løn skal stige i samme takt. Men arbejdsgiverne mener, at ansatte i kommuner, regioner og staten "skylder" for tidligere lønstigninger. Derfor kan de ikke gå med på lønmodtagernes krav om lønstigninger.
    
* Det har blandt andet været fremme, at ansatte i staten kræver en samlet lønstigning på 8,2 procent over de næste tre år - noget, arbejdsgiverne sent tirsdag nat valgte at gå med på ved at spille ud med lønstigninger på 8 procent over de næste tre år.

FROKOSTPAUSE:

* Lønmodtagerne mener, at retten til betalt spisepause er og skal være en del af overenskomsten.
    
* Hos de statsansattes arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, mener man, at det blot har været et personalegode på arbejdspladserne, og at den lokale ledelse dermed kan beslutte at afskaffe den betalte spisepause.
    
* Tirsdag nat blev det tilbudt at gøre den betalte spisepause til en del af overenskomsten.

LÆRERNES ARBEJDSTID:

- I dag er lærernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb i 2013, hvor forhandlinger brød sammen, og hvor lærerne var lockout'et i 25 dage. Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke parterne at blive enige om en ny arbejdstidsaftale.

- Lærerne arbejder lige nu på en årsnorm, som betyder, at overarbejde skal afvikles inden for et år. Dermed kan lærerne have meget svingende arbejdstider fra måned til måned.

- For at sikre lærerne mere faste aftaler og stabile arbejdstider er organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner gået sammen i en musketéred på netop dét punkt.

Forhandlinger:

Nu er det jo ikke sådan, at man så begynder at forhandle om noget så vigtigt som en overenskomst i sidste øjeblik. Forhandlingerne begyndte faktisk på de forskellige områder - stat, regioner og kommuner - allerede før jul.

Men fordi forhandlingerne på alle fronter brød sammen, blev forhandlerne fra arbejdsgiverne og fra de forskellige arbejdstageres organisationer indkaldt til forligsforhandlinger i Forligsinstitutionen.

Her sidder forligsmanden - i dette tilfælde Mette Christensen - med ved bordet og arbejder for at få parterne til at nærme sig hinanden. De forhandlinger begyndte den 4. marts i år.

Strejke:

Allerede dagen efter, den 5. marts, varslede lønmodtagerne dog en strejke for 10 til 15 procent af de offentligt ansatte i Danmark. Det er ikke usædvanligt, at et strejkevarsel bliver udsendt for at lægge ekstra pres på forhandlinger om overenskomst. 

Både stat, regioner og kommuner har onsdag optrappet konflikten med fagforeningerne og har nu varslet lockout mod samlet set 440.000 offentligt ansatte.

Men denne gang valgte regeringen at svare igen ved at varsle efterfølgende lockout af 450.000 offentligt ansatte. I første omgang skulle strejken begynde den 4. april, lockout den 12. april.

Siden har forhandlingerne kørt i Forligsinstitutionen ad flere omgange. 

Hvad så nu?

Forligsmanden har nu to gange forlænget fristen for at nå et forlig. Natten til tirsdag blev den forlænget igen, så parterne nu har 14 dage til at nå frem til en aftale. Men derefter er det også slut. Den 6. maj kan storkonflikten bryde ud.

Parterne er indkaldt til nye forhandlinger allerede fredag, og flere af dem forventer, at konflikten kan bryde ud umiddelbart herefter, hvis ikke der bliver lavet en aftale.

Få overblik over konsekvenserne for dig her:

 


Seneste nyt

fra Nordjylland