Orlov til lærerne i Hjørring

 Orlov til lærerne i Hjørring

Politikerne i Hjørring besluttede i dag at bevillige orlov til de lærer, som gerne vil over i de nye friskoler som opstår i kølvandet på de mange skolelukninger.

Meningerne var delte på økonomiudvalgets møde i dag, men alligevel besluttede politikerne at følge indstillingen fra forvaltningen, og bevillige orlov til de lærer som gerne vil prøve kræfter med de nye friskoler.

Orloven er dog betinget af om den pågældende lærers kvalifikationer kan undværes på den skole hvor vedkommende er i dag.

-Orloven skal i hvert enkelt tilfælde aftales med den enkeltes læres skolecenterleder. Her er det vores holdning at man som hovedregel skal have orlov, med mindre man f.eks. er den eneste tysklærer på skolen. I det tilfælde kan kommunen nægte at bevillige orlov, siger borgmester Arne Boelt (Soc.dem.) til TV2/NORD.


Seneste nyt

fra Nordjylland