Østrigsk slagerkonge kommer til Aalborg

Den østrigske slagerkonge, Hansi Hinterseer, der har toppet adskillige hitlister, giver koncert i Gigantium søndag den 27. marts 2011.

Hansi Hinterseers første og totalt udsolgte koncert i Danmark i december gør, at han kommer til Aalborg i marts.

Hansi Hinterseer er født og bosiddende i Kitzbühl i Østrig, er 56 år gammel og har 13 albums i bagagen. CD'en "The Danish Collection" udkom i foråret, og lå nummer et på den danske album hitliste.

Ud over at være en populær entertainer, kan 56-årige Hansi Hinterseer prale af en fortid som elitesportsmand.

Tilbage i 70'erne var Hansi nemlig en ferm skiløber. Det indbragte ham en sejr i World Cup'en i storslalom i 1973. Året efter vandt han sølv ved VM i Schweiz.
Siden 1994 har Hansi Hinterseer været professionel musiker.

Har du et godt tip?