Ove Christensen henter Simon Nagel

Foto: TV2/Nord

Den tidligere spiller fra FC Hjørring, Simon Nagel, skal til Viborg FF, hvor han igen skal spille under sin gamle tidligere træner fra FC Hjørring

Viborg FFs træner Ove Christensen, der var træner for FC Hjørring i sidste sæson, hiver en af de gamle kendinge fra FC Hjørring med til Viborg.

Viborg har indgået en to og et halv år lang kontrakt med den tidligere FC Hjørring-spiller Simon Nagel. Den 26-årige midtbanespiller glæder sig over skiftet til 1. divisionsklubben.

- Jeg glæder mig rigtigt meget til at spille under Ove igen. Jeg havde fornøjelsen af ham senest i Hjørring, og det var et meget positivt samarbejde. Han er en stor grund til, at jeg vender hjem, siger Simon Nagel i en pressemeddelelse på Viborg FFs hjemmeside.

Simon Nagel købte sig fri af sin kontrakt med FC Hjørring i sommeren 2011. Han havde dengang fået et job, som han ikke kunne kombinere med fodbold på 1. divisionsplan.

Flere nyheder fra TV2 Nord