Overraskede formodet indbrudstyv i soveværelset

Et ægtepar fra Sæby overraskede søndag aften en formodet indbrudstyv, da han kom ind i deres soveværelse.

Tyven brød ind i parrets hus på Langtvedvej i Søby klokken 23.00 søndag aften, hvor parret lå og sov i deres soveværelse. Han brød ind i villaen gennem et vindue i stuen.

Da han åbnede døren ind til parrets soveværelse vågnede de sovende ejere af huset. De råbte straks den formodede indbrudstyv an. Det forskrækkede manden, som stak af med det samme.

Politiet har natten igennem ledt efter gerningsmanden, men han er endnu ikke fundet. Han beskrives som østeuropæer af udseende, og han var klædt i mørkt tøj. Det oplyser Vagtchef ved Nordjyllands Politi, Frank Liltorp.


Seneste nyt

fra Nordjylland