Overskud hos Frederikshavn FOX

Resultaterne mangler, men tallene på bundlinjen i Frederikshavn Fox er sorte. Klubben kom ud af 2006/07 regnskabet med et overskud på 179.000 kroner.

Selv om Frederikshavn Fox sidste sæson spillede i 1. division har klubben formået at levere overskud på bundlinjen på 179.000 kroner. Regnskabet blev fremlagt på generalforsamlingen tirsdag, og direktør i Frederikshavn Fox John Christensen er tilfreds med regnskabet.

- Jeg synes, det er flot. Vi spillede i 1. division, men bevarede stort set ligatruppen, siger John Christensen til TV2/NORD.

Dyrt indkøbte stjerner kigger de kun langt efter i Frederikshavn. Klubben har valgt at satse på svenske spillere, og økonomisk har det været en succes, men sportsligt har det foreløbig knebet i ligaen.

Flere nyheder fra TV2 Nord