Video: Oversvømmelse rammer igen Hobro

En sti blev skyllet væk og gaderne stod under vand. Kloaksystemet kan ikke følge med.

Den er igen gal i Hobro efter torsdagens regnvejr. Indtil klokken 02 i nat var Nordjyllands Beredskab sammen med Falck og en gruppe frivillige på gaden for at pumpe regnvand op og lede det ned i fjorden.

Kloaksystemet i Hobro er under renovering, og kombinationen med meget regnvand torsdag betød, at vandet stoppede kloakkerne.

quote Vandet kom op af vejen og samlede sig i nede i Adelgade. Det var også galt for 14 dage siden

Claus Harparanda, indsatsleder, Nordjyllands Beredskab

- Vandet river grus og sand med ned i kloarkerne, og så stoppe de til nede i bunden af byen. Vandet kom op af vejen og samlede sig i nede i Adelgade. Det var også galt for 14 dage siden, da der åbenbart også kom en del regnvand, så der havde vi samme situationen, fortæller Claus Harparanda, der er indsatsleder i Nordjyllands Beredskab.

 

Cirka 20 mand var i gang for at rydde gaderne.

- Der var et værtshus i Adelgade, der havde fået lidt vand ind, men det klarede de med en vandstøvsuger. Og så er der en sti, som er blev skyllet væk, siger Claus Harparanda.

 
 
Foto: Nordjyllands Beredskab

I løbet af dagen i dag vil byggeentreprenøren prøve at forebygge, at en lignende situation opstår igen de kommende dage.

- De er ved at klargøre nogle pumper, så vi ikke står i samme situation en gang til på søndag, siger indsatslederen.


Seneste nyt

fra Nordjylland