Det glæder John Salvesen, at et stort flertal i Folketinget fredag har besluttet, at den omdiskuterede blasfemiparagraf skal afskaffes.

Efter at have brændt Koranen, filmet det og lagt videoen på Facebook i 2015, er han blevet tiltalt for at have overtrådt netop blasfemiparagraffen. Men med dagens afskaffelse slipper han nu for straf.

- Jeg synes, det er fint. Jeg mener ikke, jeg skal dømmes, for det var min bog, siger John Salvesen til TV 2 og fortsætter:

- Jeg brændte den af, fordi det er en had-manual. Den opfordrer til terror, og til at man skal tage livet af andre og anderledes troende. Jeg havde læst den fra ende til anden og tænkte, at den er fyldt med had.

Ved fredagens afstemning i Folketingssalen var Socialdemokratiet det eneste parti, der stemte imod, men internt i regeringen har der også været uenigheder.

Mens Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti tidligere har tilkendegivet, at de helst så paragraffen afskaffet, har Venstre først efter interne drøftelser i denne uge givet grønt lys.

Det er Enhedslistens Bruno Jerup, der har fremsat forslaget, og efter afstemningen er han glad for resultatet.

- Det er glædeligt, at et stort flertal nu ønsker at afskaffe paragraffen. Det kan betyde, at vi kan få en mere fri og fordomsfri diskussion om religioner, siger Bruno Jerup til Ritzau og tilføjer:

- Vi mener, at religiøse tankesæt lige som alle andre tankesæt skal kunne udsættes for kritik.

Dansk Folkeparti har ligesom Enhedslisten flere gange fremsat forslag om at afskaffe blasfemiparagraffen. Partiets kirkeordfører, Christian Langballe, siger dog, at det er sket med et andet udgangspunkt end Enhedslisten.

Han undrer sig over, at Bruno Jerup fredag ikke henviser til John Salvesens sag som motivation for afskaffelsen.

- Det er påfaldende, at Enhedslisten slet ikke nævner den seneste sag om blasfemiparagraffen, nemlig afbrændingen af Koranen. Det må være en forglemmelse, for den sag er jo fra ganske nylig, siger Christian Langballe til Ritzau.

Selvom der fra politisk side har været stort fokus på blasfemiparagraffen, er den meget sjældent anvendt hos domstolene. I mindst 12 tilfælde har anklagemyndigheden afvist at rejse tiltale efter blasfemiparagraffen.

Det skete blandt andet i 1997, hvor billedkunstneren Søren Mosegaard udførte en symbolsk afbrænding af Bibelen som del af et kunstnerisk debatoplæg. Flere blev meldt til politiet og sigtet for blasfemi, men Statsadvokaten opgav senere at rejse tiltale.

Også i 2006 afviste anklagemyndigheden at rejse tiltale i forbindelse med Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.

Siden den nuværende straffelov blev indført i 1930, er de danske domstole kun blevet præsenteret for sager om blasfemi tre gange.

I 1938 blev en gruppe nazister i Østre Landsret dømt for at udbrede antisemitisk propaganda. På plakater og i blade brugte de fire mænd citater fra de jødiske Talmudskrifter til at gå til angreb på den jødiske tro. De fire fik hæftestraffe på mellem 20 og 80 dage.

Anden gang var i 1946, hvor to mænd fik en bøde for at have foretaget en "dåbshandling" under et københavnsk maskebal.

Og i 1971 blev to programchefer i Danmarks Radio tiltalt for blasfemi, efter at sangerinden Trille i tv havde sunget visen 'Øjet' med tekst af Jesper Jensen. Retten i Gladsaxe frifandt de to programchefer, da den fandt, at "bedømmelsen måtte ske ud fra en samlet bedømmelse af visens tendens, der måtte ses som et polemisk indlæg mod religiøs opdragelse".

Vil ikke opfordre andre til afbrændinger

John Salvesen skulle have mødt ved Retten i Aalborg den 7. juni, men hans forsvarsadvokat, Rasmus Paludan, siger fredag til TV 2, at han vil opfordre anklagemyndigheden til at droppe den.

Hovedpersonen selv tror ikke, at afskaffelsen af blasfemiparagraffen vil føre til, at flere begynder at brænde religiøse skrifter.

- Det kan jeg ikke forestille mig, og det er heller ikke noget, jeg opfordrer andre til at gøre. Jeg gjorde det, fordi jeg havde en holdning og mening til det, andre må så selv danne sig deres mening, siger John Salvesen.

Selvom blasfemiparagraffen nu bliver afskaffet, vil straffeloven fortsat indeholde beskyttelse mod hån og uberettigede beskyldninger. Eksempelvis i straffelovens paragraf 266B, den såkaldte racismeparagraf, og paragraf 267, injurieparagraffen.