TV2 Nord

Real Madrid holder et minuts stilhed til ære for nordjysk fodboldlegende

Foto: Erik Jepsen / Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Den spanske storklub holder ét minuts stilhed til ære for den afdøde Henning Jensen.

Den danske fodboldlegende Henning Jensen vil blive mindet forud for Real Madrids Champions League-kamp onsdag aften.

Kort for kampen fløjtes i gang mod Borussia Dortmund vil hele hjemmebanen Estadio Santiago Bernabeu nemlig være i stilhed i ét minut. Til ære for danskeren, som tirsdag døde af en kræftsygdom i en alder af 68 år. Det oplyser Real Madrid på sin hjemmeside.

Henning Jensen spillede i Real Madrid fra 1976-1979. Som den første dansker nogensinde. Her nåede han score 16 mål og var desuden med til at vinde to mesterskaber.

Angriberen, som blev kaldt 'fodboldenglen', kom til den spanske kongeklub efter en succesfuld periode i Borussia Mönchengladbach. I den tyske klub spillede han sammen med sin landsmand Allan Simonsen, hvor han blev en del af klubbens to mesterskaber, en pokaltitel og en triumf i UEFA Cuppen i 1975.

an nåede han at spille 21 landskampe fra 1972 til 1980, hvor han scorede ni mål.

Henning Jensen var blandt kandidaterne, da DBU i 2006 kårede den bedste danske fodboldspiller nogensinde. Henning Jensen var nomineret sammen med Preben Elkjær, Brian Laudrup, Morten Olsen, Peter Schmeichel, Allan Simonsen, Jon Dahl Tomasson og vinderen Michael Laudrup.

Blå bog - Henning Jensen

  • Født: 17. august 1949 i Nørresundby.
  • Død: 4. december 2017 (68 år)
Fodboldkarriere
  • Position: Angriber.
  • Frem til 1972: Nørresundby.
  • 1972-1976: Borussia Mönchengladbach.
  • 1976-1979: Real Madrid.
  • 1979-1981: Ajax.
  • 1981-1983: AGF.
  • 1984: Nørresundby.
  • Landskampe: 21 kampe, 9 mål.
Titler
  • Tysk mester to gange.
  • Tysk pokalvinder én gang.
  • Uefa Cup-vinder én gang.
  • Spansk mester to gange.
  • Hollandsk mester én gang.
Øvrigt
  • Var den første dansker i Real Madrid.
  • Lavede i 1973 det ikoniske hovedstødsmål på Wembley i "EF-kampen". Billedet pryder forsiden på romanen "Fodboldenglen".
  • Kort tids kræftsygdom var årsag til hans død.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord