Årsag til brand i kæmpe vindmølle fundet

Foto: Carsten Tanggaard

I samarbejde med TV MIDTVEST

Det var en fejl i en komponent i vindmøllens konvertermodul, der var skyld i branden i Østerild. Det oplyser Vestas.

Møllehuset på vindmøller af typen V164 udbrændte totalt, og røgen kunne ses på lang afstand, da en kæmpe vindmølle ved Vestas Testcenter i Østerild gik i brand i begyndelsen af august.

Nu er der kommet en forklaring på, hvorfor branden opstod. 

En uafhængig undersøgelse viser, at årsagen til branden er, at en komponent var blevet beskadiget under installation af vindmøllens konvertermodul. Sådan står det i den pressemeddelelse, som Vestas lørdag har sendt ud. 

Læs også Se video: Kent så vindmøllebranden på første række

- Uheldet den 4. august opstod som et resultat af en test, der er direkte relateret til den fremtidige opgradering til 9,5 MW, lyder det i pressemeddelsen fra Torben Larsen, der er MHI Vestas' tekniske direktør. 

Ifølge ham var komponenten ellers blevet testet grundigt. Men nu har Vestas så gennemført yderligere tests for at undgå, at det sker igen i fremtiden.

- Siden august har vi været i løbende dialog med vores kunder og forsøgt at finde årsagen. Vi er nu også helt overbevist om, at alle procedurer og processer er blevet grundigt gennemgået og opdateret, siger han. 

Vindmøllen var verdens højeste af sin slags. Efter branden blev vindmøllen sprængt i stykker og fjernet. 

Læs også Brændende vindmølle er sprængt i stykker

Flere nyheder fra TV2 Nord