Ung mand erklæret hjernedød efter alvorlig knallertulykke

Arkiv. Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix

En 20-årig mand er erklæret hjernedød efter en knallertulykke på Skolegade i Bedsted i fredags.

I samarbejde med TV MIDTVEST

OPDATERET 24. JUNI KLOKKEN 10:25

Den 20-årige mand er mandag morgen erklæret hjernedød efter ulykken fredag aften.

Sent fredag eftermiddag blev en 20-årig mand fra lokalområdet fløjet til Aalborg Universitetshospital et solouheld på en knallert. Meldingen fra Midt- og Vestjyllands Politi er, at han er i alvorlig kritisk tilstand.

Ulykken skete på Skolegade i Bedsted i Thy.

- Der kommer to kørende på en knallert, og så falder passageren af. Han sidder med ryggen mod føreren og har ingen hjelm på, siger Jens Claumarch, der er vagtchef hos Midt og Vestjyllands Politi.

- Vi ved ikke, hvorfor han falder af knallerten, men en knallert er jo indrettet sådan, at man holder ved føreren, så der har ikke skullet meget til, før han kunne falde af.

Politiet oplyser, at den 20-årige mand, som førte knallerten, ikke er kommet til skade i forbindelse med ulykken.

- Ham har vi haft inde og afhøre, og han har fået lov til at gå igen, siger Jens Claumarch.

De pårørende er underrettet.

Forsiden lige nu