Partoutbilletter udsolgt til Nibe Festival

Festivalsæsonen står for døren, og Nordjyllands største musikfestival i Nibe har netop solgt den sidste partoutbillet til de fire dage i Skalskoven.

Westlife, MØ, Nephew og Nik & Jay er bare nogle af de omtrent 80 navne, der fra d. 3. - 6. juli lægger vejen forbi Skalskoven i Nibe. 

Interessen for at opleve de mange både internationale og danske navne er stor, og festivalen har netop meldt ud, at alle partoutbilletterne, som giver adgang til alle fire dage, er udsolgt.

- Vi er glade i Nibe. Det er helt fantastisk, at vi så tidligt kan melde udsolgt af partoutbilletter. Vi er helt sikkert i forrygende form i Nibe” - udtaler festivalleder Peter Møller Madsen i en pressemeddelelse.

Onsdagsbilletterne er allerede udsolgt, og det samme gør sig næsten gældende for lørdagsbilletterne.

Enkelte kunstnere fremgår stadig ikke af programmet, men de vil blive offentliggjort i de kommende dage.

Festivalen bliver afholdt for 35. gang, og der er hver dag plads til 16.000 gæster. 


Seneste nyt

fra Nordjylland