Pirates spillede sig i pokalfinalen efter sejr over White Hawks

Foto: TV 2 SPORT

Aalborg Pirates slog Frederikshavn White Hawks med 4-2 hjemme i Gigantium i returopføret af semifinalen.

Der var lagt op til derbydrama på isen i Aalborg lørdag aften, efter de to mandskaber havde spillet 0-0 i Frederikshavn fredag aften. 

Ganske som forventet blev det en intens affære og mere målrig affære i returopgøret foran omkring 4700 tilskuere - en næsten udsolgt arena. 

Det blev Aalborg Pirates, der trak sig sejrrigt ud af lokalopgøret med en 4-2-sejr, som betyder, at de skal møde Rungsted i pokalfinalen. 

Aalborg var foran med 2-0 inden tredje periode, men det lykkedes fakitsk for gæsterne at udligne føringen. I løbet af de sidste ti minutter af kampen scorede Pirates dog til henholdsvis 3-2 og 4-2, som altså blev slutresultatet.

For Aalborg var det Mikkel Højbjerg, Bryce Reddick,  Andrew Blazek og unge Tobias Ladehoff, der stod for scoringerne. Gæsternes to mål blev sat ind af Mathias Bau Hansen og Joachim Linnet. 

Aalborg Pirates møder i finalen Rungsted, der slog Rødovre i deres semifinale. 

 

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord