Politi har evakueret skoler: Bombetrussel flere steder i Aalborg

Foto: Rasmus Krøll

00:33

1 af 2

Politiet er i øjeblikket til stede på Techcollege, Aalborg Tekniske Gymnasium og ved shoppingcentret Friis i Aalborg.

Techcollege i Aalborg er evakueret torsdag morgen, da skolen har modtaget en bombetrussel. Det oplyser Nordjyllands Politi.

00:14

Emilie Sørensen er en af dem, der er blevet evakueret fra Friis.

Luk video

Ifølge TV2 Nords reporter på stedet, så har politiet iført sig skudsikre veste. Elever fortæller, at de først skulle opholde sig på parkeringspladsen, men nu har politiet bedt dem om at gå væk fra skolens område. 

Evakueringen af skolen gælder Techcollege og Aalborg Tekniske Gymnasium på Øster Uttrup Vej, Rørdalsvej, Nyhavnsgade ved Friis og Kirketoften i Hobro. 

Shoppingcentret Friis i Aalborg er også evakueret. 

  Foto: Tommy Hald

Læs også Bombetrussel: Skole i Hobro evakueret

- På grund af de omstændigheder, truslen er modtaget under, har vi valgt i samråd med skolens ledelse at holde skolens afdelinger lukket indtil videre, siger politiinspektør ved Nordjyllands Politi Ole Kristensen i en pressemeddelelse.

TV2 Nord har talt med en af de evakuerede ved Friis i Aalborg. Emilie Sørensen arbejder i Anettes Sandwich som servicemedarbejder, men da hun mødte på arbejde i dag, blev hun mødt af en afspærret bygning:

- Jeg må jo vente og se, hvad der skal ske og så snakke med min chef og høre, hvad der sker. Jeg er faktisk lidt chokeret, fordi det kommer så tæt på, siger hun.

Politiet har samlingspunkt ved Utzon Centret i Aalborg.  Foto: Tommy Hald

  Foto: Tommy Hald

  Foto: Tommy Hald

  Foto: Tommy Hald

 

Forsiden lige nu