Politibetjent overfaldet i Hjørring

En 20-årig mand fra Hjørring er nu anholdt og sigtet for vold mod tjenestemand.

I Jernbanegade i Hjørring gik en 20-årig mand tidligt i morges amok på en politibetjent.

Episoden skete klokken 05.10, da et par politibetjente patruljerede i Jernbanegade. Den 20-årige mand råbte ukvemsord efter politiet, og overfaldt pludseligt den ene betjent og slog ham i hovedet.

Betjenten flækkede læben. Den 20-årige mand blev anholdt og taget med i detentionen. Han er nu sigtet for vold mod tjenestemand.

Ifølge Nordjylland Politi har der i hele landsdelen været en del mindre episoder med gadeuorden.


Seneste nyt

fra Nordjylland