Portørene tilbage på arbejde

FOA Hjørring har besluttet at trække portørene på Sygehus Vendsyssel ud af strejken. Nødberedskabet var for hårdt for portørene.

Allerede få dage efter konflikten brød ud, blev nødberedskabet sat op, og det begyndte at ligne en normal arbejdsdag for portørene på Sygehus Vendsyssel.

De portører, der var på arbejde har tilmed skullet løbe stærkere og stærkere.

-Når portørene gik hjem fra arbejde, var de fuldstændig ødelagte, og det er ikke mit job at slide portørene op, siger FOA-formand i Hjørring, Ina Jensen til TV2/Nord.

Portørene i Hjørring Kommune vender tilbage i fuld bemanding i morgen fra klokken syv.


Seneste nyt

fra Nordjylland