Professor mener ikke nødvendigvis, at et krænkelsescenter er den bedste måde at håndtere fremtidige episoder med krænkelser i folkekirken.
Kirkeministeriet bør udforme klare og tydelige retningslinjer for, hvordan det skal håndteres, når der sker krænkelser.
Sådan lyder det fra Anette Borchorst, professor emerita i politologisk kønsforskning ved Aalborg Universitet.
Der er nogle særlige vilkår ved folkekirkerne
Debatten om håndteringen af krænkelsessager i folkekirken er blusset op efter at syv præster, fem af dem nordjyske, råber folkekirkens ledelse op omkring håndteringen af sager med seksuelle krænkelser i folkekirken.
Præsterne foreslår blandt andet et uafhængigt center, hvor forurettede personer kan ringe til og få hjælp til at håndtere sager om overgreb.
- Det er en fin løsning, men der skal mere til. Det løser kun halvdelen af problemet, siger Anette Borchorst.
Klare retningslinjer
En stor del af udfordringerne med håndteringen af krænkelser i folkekirken er nemlig, at der er en todelt ledelse, hvor præster har andre ledere end andre ansatte i sognet.
- Der er nogle særlige vilkår ved folkekirkerne - de er forskellige fra andre arbejdspladser, fordi menighedsrådene ansætter eksempelvis kirketjenere, mens biskopperne ansætter præster.
Samtidig er der meget forskellige grupper, der kan udsættes for krænkelser, og der er forskellige regler for krænkelser af ansatte og krænkelser af brugere af kirkerne.
Krænkelser i folkekirken
Efter en overgrebssag i Københavns Domkirke, hvor en mandlig ansat forgreb sig på en mindreårig dreng, blev landets ti stifter bedt om at redegøre for, hvor mange sager om seksuelle overgreb i folkekirken, der var blevet indrapporteret de seneste 10 år.
Svaret var 29 sager på landsplan, hvoraf de ni har været indenfor det seneste år.
De syv præster kritiserer folkekirkens ledelse for ikke at lægge en fælles strategi for, hvordan man forhindrer lignende sager i fremtiden.
Fra folkekirken lyder det ifølge Kristeligt Dagblad, at man allerede er klar til at håndtere sager om seksuelle krænkelser, og at det videre arbejde med at forebygge overgreb skal ske lokalt.
- Der hvor jeg synes, man skal være særlig opmærksom er, når man har med børn og unge at gøre. Det kan også være andre svage grupper. Det kalder på nogle særlige hensyn, fordi de jo kommer til kirken og har brug for noget støtte.
Derfor anbefaler hun, at man fra kirkeministeriet laver nogle klare retningslinjer for håndteringen af sager om krænkelser i fremtiden.
- Det er ikke smart, hvis alle pastorater skal lave individuelle spilleregler. Det her kalder på overordnede retningslinjer fra ministeriets side.
Dårlig omtale
Anette Borchorst påpeger også, at krænkelsessagerne kan skabe et problem for folkekirkens omdømme, hvis man ikke tager fat på problemerne nu.
- Kirkeministeriet og kirkerne burde tænke over, hvordan man undgår det. Det her er rigtig grimme sager og giver rigtig grim omtale. Man kan få utrolig dårlig omtale af ikke at håndtere det ordentligt, siger hun og fortsætter:
- Det har rigtig mange virksomheder fundet ud af, hvor flere har et beredskab parat og har indført klare spilleregler. Det er lidt påfaldende, at folkekirken er bagud.
