Reklamesøjle på Grenen?

Firmaet Hampen Træforarbejdning A/S har til Frederikshavn Kommune, fremsendt et projektforslag. Firmaet ønsker i et år, at opstille "Installation på Skagen Grenen" på Grenen. Forslaget er udarbejdet af Årstiderne Arkitekter.

<b>Trykimprægnerede brædder</b>
I dag er der møde i Frederikshavn Kommunes Plan- og Miljøudvalg, som skal vurdere projektet.
Installationen, de ønsker opstillet er opbygget af brædder, imprægneret efter Superwood metoden.

<b>En midgårdsorm</b>
Installationen beskrives som:
"? en LandArt skulptur, en Midgårdsorm, som eksponeres af sandet,
vinden, vandet og lyset gennem den foreslåede placering ved to bunkers på Skagen Gren.
Installationen bevæger sig i et smukt rytmisk forløb, dukker op af stranden, bevæger sig henover en
bunker, forsvinder i sandet, kommer frem igen ved brændingen og lægger sig på en bunker i vandet."

<b>Palmestranden i stedet?</b>
Skulle projektet blive afvist, har firmaet planer om at foreslå en anden placering,
ved kysten i Frederikshavn, fx på Palmestranden.

<b>Læs mere</b>
Du kan læse mere om projektet på www.frederikshavn.dk, under Plan- og Miljøudvalgets dagsorden for d. 2.10.07.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord