Rettelse

I fredagens udsendelse fortalte vi historien om familien Davtyan på Mors, der er blevet udvist af Danmark, fordi myndighederne vurderer, at moderens sygdom kan behandles i Armenien - og familien har ikke point nok til at blive.

Børnene taler flydende dansk og klarer sig godt i gymnasiet - og faren har eget firma og forsørger selv sin familie.

I indslaget fortalte vi, at det er Udlændingeservice der udviser familien - det er ikke korrekt - det er Integrationsministeriet, der behandler sager om humanitært ophold vedrørende sygdom, og det er dermed også dem, der har trukket opholdstilladelsen tilbage.