Rioch forventer ikke nogen nem opgave

Selvom AaB lammetæskede FK Modrica på hjemmebane, kræver cheftræneren fokus fra spillerne så udgangspunktet bevares.

Bruce Rioch har udtaget holdet der skal med til Bosnien-Hercegovina , men forventer ikke nogen nem kamp, selvom 5-0 sejren kunne give anledning til at tro det:

- Vi har en god udgangsposition på grund af vores flotte indsats i den første kamp, og det siger sig selv, at en 5-0 føring giver os virkeligt gode muligheder for at avancere til næste runde, når det samlede resultat gøres op. Men vi skal ikke tage derned og tro, at vi allerede er videre. Der er stadig 90 minutters fodbold at spille, og vi ved, at vores modstander ikke bare ligger sig ned. De vil uden tvivl spille markant anderledes end i den første kamp. De er tvunget frem, er på hjemmebane og de vil forfølge chancen for at slå os tilstrækkeligt stort til at sende os ud, siger Bruce Rioch.

Følgende 18 spillere skal med til returkampen mod FK Modrica:

1 Karim Zaza
2 Michael Jakobsen
3 Martin Pedersen
6 Steve Olfers
7 Anders Due
8 Andreas Johansson
9 Thomas Augustinussen
14 Jeppe Curth
16 Kasper Bøgelund
18 Caca
20 Simon Bræmer
21 Kasper Risgård
23 Thomas Enevoldsen
24 Jens-Kristian Sørensen
27 Patrick Kristensen
30 Kenneth Stenild
31 Lasse Nielsen
32 Ronnie Schwartz

Derudover testes Michael Beauchamp i en kamp for andetholdet her til aften, og hvis den test forløber planmæssigt, vil australieren ligeledes rejse med truppen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord