Røveri mod norsk turist

50-årig nordmand overfaldet ved Slotspladsen i Aalborg og frarøvet flere tusinde kroner.

Nordmanden var på vej hjem efter en bytur i Jomfru Ane Gade lørdag morgen. Den 50-årige nordmand, der boede på Slotshotellet gik over græsplænen ved Slotspladsen. Her blev han væltet omkuld og slået i ansigtet. Gerningsmanden stjal 500 norske kr. og op imod 2000 danske kr., hvorefter han stak af.

Da nordmanden ankom til hotellet godt forslået, hjalp personalet ham på skadestuen.

Røveriet fandt sted mellem kl. 05 og 05.40 og indtil videre har politiet kun et sparsomt signalement af gerningsmanden.

Det er en mand, ca. 173 cm høj, almindelig af bygning og så havde han et sydlandsk udseende. Nordjyllands Politi kan kontaktes på 114, hvis man har oplysninger i sagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland