Russisk lastbilchauffør sigtet for dokumentfalsk

Fredag blev en russisk lastbilchauffør anholdt for dokumentforfalskning af en turtilladelse.

Nordjyllands Politi fangede fredag en lastvognchauffør for dokumentfalsk. 

Den 50-årige chauffør, der er fra Rusland, er sigtet for at have dokumentfalsket sin turtilladelse, efter Nordjyllands Politi foretog en lastvognskontrol. 

- Han er blevet fremstillet i grundlovsforhør og er blevet varetægtfængslet i fire uger, oplyser politikommissær Claus Kjær. 

Den russiske lastvognschauffør vil få den endelige dom ved et retsmøde den 12. marts. 

Nordjyllands Politi fremstiller nu alle chauffører, der tages for dokumentfalskning på lige fod med andre typer af dokumentfalskning. 

- Rigsadvokaten har opfordret til, at vi fremstiller dem i grundlovsforhør, så vi kan få varetægtsfængslet chaufførerne. Så har vi mulighed for at behandle dem ligesom ved andre dokumentfalsksager, siger Claus Kjær fra Nordjyllands Politi.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland