Rygning i sofa førte til farlig brand

Et hus på Annavej i Vejgaard blev søndag aften ramt af omfattende skader efter en brand. Ingen kom alvorligt til skade.

En 55-årig kvinde var muligvis ved at ryge i sofaen, da ilden fik fat i husets inventar. Beredskabscenter Aalborg blev tilkaldt klokken 23.31 - her stod røgen ud af vinduerne og taget.

- Kvinden blev kørt på sygehuset, og blev testet for røgforgiftning. Heldigvis kom hun ud i tide for huset var omfattende ramt, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Michael Elkjær.

Det er endnu ukendt hvor omfattende huset i Vejgaard er ramt.


Seneste nyt

fra Nordjylland