Sag fra Sæby: Station 2 sætter fokus på sex-overgreb mod børn

TV2s kriminalmagasin sætter i morgen fokus på en ny type seksuelt misbrug af børn - en kriminalitet, der allerede for godt to år siden sendte familiefar fra Sæby i fængsel.

Flere tusinder af  børn i Filippinerne menes at være ofre for en ny type af seksuelt misbrug, hvor mænd fra hele verden betaler for at se brutale seksuelle krænkelser af børn fra fattige lande.

I Danmark sidder tre mænd varetægtsfængslet, men indtil videre er kun én dansker dømt for at bestille seksuelle overgreb mod børn i Filippinerne via webkamera – en far til to fra Sæby.

 

Læs også Mand idømt tre et halvt års fængsel for net-voldtægter af børn

Manden blev tilbage i december 2014 idømt tre og et halvt års fængsel for at have medvirket til seksuelle overgreb på filippinske børn. Den dengang 43-årige mand tilstod i retten, at han i perioden fra januar til august 2014 over internettet bestilte voldtægter af børn i Filippinerne. Overgrebene er angiveligt gået ud over børn mellem seks og 12 år.

Det hele sker ved hjælp af internettet og streames live via for eksempel helt almindelige gratistjenester som Skype eller Facetime.

Dommen har dog ikke afskrækket de udenlandske købere.

Det afslører TV2s kriminalmagasin Station 2 i en udsendelse torsdag. 

 

 

 

 

 

 

Flere nyheder fra TV2 Nord