En mand har meldt sig selv for to røverier mod Aldi i Farsø i december. Han er nu varetægtsfængslet i fire uger.
En 29-årig mand fra Farsø meldte i går sig selv til politiet.
Han fortalte, at han stod bag røverierne mod Aldi i Farsø den 2. og 21. december.
I dag er han blevet fremstillet i retten og varetægtsfængslet i fire uger, mens politiet efterprøver de oplysninger, han er kommet med.
Ved begge røverier truede gerningsmanden butikkens ansatte med en kniv og fik udleveret nogle få tusinde kroner.