Årets Nordjyde var fuld af stemningsfulde optrædener. Se eller gense dem alle her.
For tredje gang blev Årets Nordjyde torsdag aften fundet. Bjarne Holmberg fra Tårs vandt titlen, æren og de 50.000 kroner, der følger med.
Kåringen af Bjarne Holmberg var kulminationen på næsten to timers show fra Vendsyssel Teater. Et show fyldt med stemningsfulde optrædener fra nogle af Nordjyllands og Danmarks bedste musikere og entertainere. Og hvis du ikke så showet live på TV2 Nord Salto eller her på tv2nord.dk, skal du da ikke snydes for muligheden for at opleve Folkeklubben, Hjalmer, Ginne Marker, Nordjysk Pigekor, Merete Mærkedahl og den nordjyske troubadour Niels Hausgaard.
Derfor har vi samlet alle optrædener fra showet herunder. God fornøjelse!