TV2 Nord ramt af teknisk uheld: Se TV2 Nords sene 22- udsendelse her

12:05

TV2 Nord måtte desværre pludselig afbryde vores planlagte nyheder kl. 22 onsdag på grund af teknisk fejl.

TV2 Nord skal beklage, at vi desværre kom lidt uventet ud af vores udsendelse onsdag aften kl. 22.

Udsendelsen var kort og godt ramt af en stribe uheldige tekniske omstændigheder, der gjorde, at det ikke gav meget mening for seerne at fortsætte. Derfor rundede aftenens vært, Ingrid Buch, af meget tidligere end planlagt.

- Det er smadderærgerligt, når vi har gode nordjyske sene nyheder klar, som vi gerne vil præsentere for vores seerne, at det så ikke kan lade sig gøre, men teknikken drillede os gevaldigt og lod sig ikke umiddelbart løse, mens vi sendte, forklarer Ingrid Buch, der ud over at være aftenens vært også er chefredaktør på TV2 Nord.

Det lykkedes dog efter et stykke tid at få lokaliseret den tekniske fejl, så TV2 Nord var i stand til at optage de sene 22 nyheder. Du kan se dem oven over teksten her.

Forsiden lige nu