Seks personer involveret i færdselsuheld

En person blev kørt på hospitalet til tjek efter ulykken. Foto: Foto: Per Frank Paulsen

Der var to biler med i alt 6 personer involveret i en trafikulykke på Rødhusvej ved Moseby fredag eftermiddag.

En chauffør tog farten af sin bil, da han skulle svinge til venstre ind mod sin ejendom. En bagvedkørende billist var ikke opmærksom og kørte op bag i den venstresvingende bil.

Der var, ifølge indsatslederen på stedet, ikke høj hastighed involveret, men ren og skær uopmærksomhed. En person er kørt til tjek på sygehuset, da man mistænker, at hun har fået et piskesmæld. De fem personer andre slap uden skader fra uheldet. 

Ulykken skete på Rødhusvej ved Moseby i Jammerbugt Kommune.

Flere nyheder fra TV2 Nord