Sendt hjem fra Australien

Parret fra Frederikshavn, Mette Klein Jørgensen og Shaun Anthony Mitchell må igen skilles. Hun kan ikke længere opholde sig i Australien.

Parret, som har to børn, har siden februar opholdt sig i Australien, fordi de danske myndigheder ikke vil give Shaun opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

Mette Klein Jørgensens turistvisum i Australien er ved at udløbe, og den 5. juni rejser hun tilbage til Danmark med de to drenge. I mens bliver Shaun Anthony Mitchell i Australien for at tjene lidt flere penge, inden han igen kan komme til Danmark på turistvisum.

Parret har ikke opgivet kampen for et liv sammen i Danmark. En kamp som de har kæmpet siden 2007. Lige nu venter de på en appel-sag, som de har kørende i Udlændingeservice og Integrationsministeriet.


Seneste nyt

fra Nordjylland