Skagens museum åbner op med ny tilbygning

02:12

Foto: Daniel Mikkelsen

1 af 2

De har holdt lukket i otte måneder, hvor de har levet i byggerod. I dag slog Skagens Museum så dørene op for publikum igen. De berømte malerier bliver nu præsenteret i en helt ny tilbygning.

Dørene gik op klokken 10, og ind strømmede ivrige gæster. På Skagens Museum har de ansatte glædet sig til at åbne op for den nye bygning.

- Det er fantastisk. Det er en dag vi har ventet på længe. Det var så dejligt at se de første gæster træde ind af døren, siger direktør Lisette Vind Ebbesen fra Skagens Museum.

Musset åbner op med en udstilling hvor man har blandet de gamle malerier med nye lavet af skandinaviske samtidskunstnere. Det er der plads til fremover for den nye bygning fordobler udstillingsarealet.

- Vi er jo gennem tiden gået fra at have 300 værker i samlingen til i dag at have 9000. Det kræver plads, fortæller Lisette Vind Ebbesen

Det er kun halvdelen af det nye museum der lukker op. Den gamle Plesnerbygning fra 1928 er under ombygning og efter planen åbner hele museet op i februar 2016. Det samlede renoverings- og byggeprojekt er budgetteret til 73 millioner kroner.

Har du et godt tip?