TV2 Nord

SKAT delte guld ud

Dorthe Hjulskov Jensen var en af de otte toldere, der delte guldmønter og gode råd ud i Aalborg Lufthavn torsdag. Foto: Jesper Lange

Flere passagerer i Aalborg lufthavn stod i dag ansigt til ansigt med personale fra SKAT. Og noget alternativt delte SKAT mønter ud frem for at opkræve dem.

De var ganske vist lavet af chokolade, de små guldmønter SKAT delte ud i Aalborg Lufthavn torsdag, men det er ægte valuta, der var i fokus, i SKATs nye kampagne.

- Vi vil gerne informere folk omkring reglerne med at tage penge med ind og ud af Danmark. Vi har fundet ud af, at der er en del mennesker, der ikke har kendskab til reglerne, sagde Lisa Fruensgaard, afdelingsleder ved SKAT i Aalborg, til TV2/NORD torsdag formiddag.

Reglerne om, hvor mange penge, man må bringe ind og ud af landet, er en følge af terrorloven, som blev vedtaget i 2002.  Rejser man ind eller ud af Danmark må du maksimalt medbringe 75.000 kroner i kontanter uden at informere skat.  Passagerer der medbringer over 75.000 kroner, skal informere SKAT om det, ellers er SKAT nemlig i deres gode ret til at snuppe 25 % af det overskydende beløb i bødesum.

Den landsdækkende kampagne er til for at oplyse passagererne om reglerne, i Aalborg Lufthavn var der mødt otte toldere op. 

Indenfor det seneste år har Skat på landsplan givet bøder for over tre millioner kroner til rejsende, der ikke har fortalt, at de rejser med store kontantbeløb.   

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord