Skifteretten er reddet

Foto: Michael Kragmann

Skifteretterne slipper for at blive flyttet til København.

Regeringens udvalg "Varetagelse af Skiftesagsbehandlingen" har afvist Sø- og Handelsretten i København. Her havde man ellers ønsket at overtage alle skifteretssager.

Redningen betyder, at Nordjylland for eksempel kan beholde op til 50 vigtige, offentlige arbejdspladser.

De ansatte i skifteretterne i Aalborg og Hjørring kan ånde lettet op. Her bevarer man mindst 25 arbejdspladser.

Stemningen er i top i Nordjyllands to skifteretter i Hjørring og Aalborg.

- Vi er utroligt lettede og glade. Det her betyder meget for os, for der har været en lang periode med usikkerhed. Alternativet ville nemlig have været, at vi skulle have fyret folk, og det er meget svært at få arbejde her i Nordjylland, siger Bettina Jakobsen, afdelingsleder i Skifteretten i Aalborg.

- Vi er blevet reddet, fordi vi er en god forretning - ikke fordi det er synd for os. Det er vigtigt at understrege, siger Christian Lundblad, retspræsident i Aalborg.

Flere nyheder fra TV2 Nord