Skoleskib udbrændt i Aalborg

Foto: Steen Frederiksen

Foto: Steen Frederiksen

Foto: Steen Frederiksen

Foto: Steen Frederiksen

1 af 4

Aalborg Sejlklubs skoleskib, Louise, brød tirsdag aften i brand ud for lystbådehavnen. Tre elever og en instruktør var ombord.

Elever fra Aalborg Sejlklub oplevede tirsdag aften enhver sejlers største mareridt - Skolebåden, som de sejlede med, brød i brand, mens de var ude på vandet.

De tre elever og deres instruktør havde bemærket, at der lugtede brændt, da de sejlede ud, men de troede at lugten kom fra et bål på kysten. Kort efter så én af de tre elever imidlertid flammer på båden. Det oplyser Steen Bønsdorff, der er instruktør ved Sejlerskolen i Aalborg Sejlklub.

Mandskabet på båden valgte hurtigt at sejle båden tilbage i havnen i håb om, at de kunne redde den. Men ilden spredte sig så hurtigt, at den ikke stod til at redde. De nåede dog i havn, hvor eleverne og instruktøren kunne redde sig sikkert på land og se skibet udbrænde.

Branden opstod med al sandsynlighed i nogle el-installationer på skibet.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord