TV2 Nord

Skorstene skyld i hver tredje brand

Skorstensbrande er den væsentligste årsag de fleste brande. Det viser tal fra beredskabsstyrelsen, skriver P4 Nordjylland.

I Nordjylland udgør røg og brand i skorstene en tredjedel af alle brande i enfamilieshuse. Det svarer til, at brandvæsenet i Region Nordjylland i hele 2008, undtaget december, rykkede ud til 87 mere eller mindre alvorlige skorstensbrande.

Tallet er ikke blevet bedre, de sidste år. I 2007 var hver tredje nordjyske brand også en skorstensbrand.

Det er tit for meget sod i skorstenen, der er synderen. Og konsekvenserne kan blive alvorlige, forklarer formand for skorstensfejerlauget i Nordjylland, Lars Christensen.

- I værste fald kan soden blive antændt, og så bliver skorstenen antændt.

Skorstensbrande er særligt farlige, fordi de nemt breder sig. Lars Christensen anbefaler, at man altid husker at fyre med tørt brænde.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord