Ud fra en rent objektiv vurdering, er den altså ikke ret pæn, men efter en restaurering, har det da hjulpet lidt.

Der er tale om skulpturen Cave Canem - stenhunden fra Nørresundby, der er både elsket og hadet, men som ikke vil dø, selvom det var tæt på indtil sidste efterår.

- Cave Canem stod med åbent kraniebrud og store revner og materialetab i poterne. Den var i akut dårlig tilstand, og der skulle ligesom ske noget ret hurtigt, hvis den skulle overleve, fortæller Katja Sonne-Hansen, der er skulpturkonservator ved Aalborg Kommune.

Igennem efteråret og vinteren har hunden derfor med hjælp fra en konservator, smede og tømrere fået nye poter og et stålskelet, der kan holde hundens hoved højt. Alt sammen uden at det særprægede udseende, der langt hen af vejen udgør cave Canem, er gået tabt.

- Da jeg så den første gang, tænkte jeg, at den var.. alternativ. Men det er en skulptur, der gror på en, ligesom den har gjort på rigtig mange af de lokale borgere. Man kan synes, den er grim, men den har en personlighed, så man kommer til at holde af den over tid, siger Katja Sonne-Hansen.

Mandag eftermiddag kom den så på plads på sit podie i Lindholm Strandpark, men det er ikke der, den er født.

Cave Canem, der på latin betyder "pas på hunden", kom til verden i 1969 som en reaktion på at Nørresundby Kommune blev lagt sammen med Aalborg Kommune. Den blev "Solsidens" svar på Aalborgs Cimbrertyr, og blev placeret på brolandingen, hvor den signalerede til Aalborg, at man ikke skulle komme for tæt på. Siden blev den flyttet til Lindholm Strandpark, og her har den nu hjemme. Efter sin "operation" skuer den nu igen ud over Limfjorden med Aalborg, og det er faktisk en "fejl".

- Jeg synes, den vender forkert. Den skulle vende røven mod Aalborg i stedet for. Det er helt galt, at den vender sådan der, siger Khesse Hald, der er nabe til skulpturen.