Det gik helt galt for en 22-årig mand, da han tirsdag aften prøvekørte en sportsvogn af mærket Corvette. I Havndal ved Vindblæs mistede han herredømmet over bilen, som ramte et træ.
Ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi, Åge Pedersen er mandens forklaring at han ville undvige et dyr på vejen.
- Da bilen rammer træet, bliver motoren slynget 10 meter væk, siger vagtchefen.
Den 22-årige slap fra uheldet med mindre knubs.
Ved du noget? Skriv til os på redaktion@tv2nord.dk eller ring på 9696 9696