FC Blokhus' drømme om at rykke op i 1. division i fodbold led et alvorligt knæk lørdag i Århus. Holdet tabte topkampen til Brabrand med hele 5-1.
Med nederlaget dumpede Blokhus ned på fjerdepladsen i 2. division vest. Holdet er to point efter Brabrand, som ligger på den andenplads, som giver kvalifikationskampe til 1. division.
Peter Tranberg scorede for Blokhus. Han reducerede til 2-1 efter 35 minutters spil.
AaBs SAS Ligareserver røg ned på 11. pladsen i divisionen, da holdet ude tabte med 1-0 til Århus Fremad.