Solbrillekup i Hjørring

Foto: Per Frank Paulsen

Sommeren er over os og det er for alvor blevet solbrilletid. I Hjørring valgte ukendte gerningsmænd natten til tirsdag den kriminelle vej til flere par nye solbriller.

Alarmen gik i optikerbutikken på Østergade i Hjørring klokken 03.15 natten til tirsdag.

Ukendte gerningsmænd havde knust en rude og forsynede sig efterfølgende med ca. 70 par solbriller til en værdi af ca. 70.000 kroner, oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi.

Solbrillerne var bl.a. af mærkerne Tiger of Sweden og Boss.

Har man bemærket noget i nattetimerne eller får man tilbudt lidt for billige mærkesolbriller kan politiet kontaktes på 114.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord