Sommerhusejere skal betale

Hjørring Kommune bakker op om udsigten til, at sommerhusejerne langs kysten ved Nørlev nu kan kystsikre med såkaldt hård kystsikring, det vil sige sten og sand. Men der følger ingen kommunale kroner med opbakningen.

- Nej, Hjørring Kommune betaler ikke. Det er sommerhusejerne selv, der skal betale, siger formanden for teknik- og miljøudvalget, Ole Ørnbøl (Socialdemokraterne).

Han er glad for, at Kystdirektoratet nu giver sommerhusejerne lov til - firkantet sagt, at gøre hvad de vil, og den lokale politiker håber, at sagen om kystsikring i Hjørring Kommune har fået landspolitikerne til at vågne op.

- Vi har brug for, at Folketinget forholder sig til kystsikring langs de danske kyster, siger Ole Ørnbøl.


Seneste nyt

fra Nordjylland