TV2 Nord

Sparekassen Midtfjord overtages af nabo

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Sparekassen Himmerland træder til og overtager Sparekassen Midtfjord.

I en fondsbørsmeddelelse skriver Sparekassen Himmerland, at banken overtager Sparekassen Midtfjord. Det skyldes, at Sparekassen Midtfjord har haft behov for store nedskrivninger i 2010. Det har betydet, at Sparekassens reserver et væk, og en stor del af garantikapitalen anses for at være gået tabt.

Sparekassen Himmerland betaler 31 millioner kroner i aktier for overdragelsen. Det betyder, at Sparekassen Midtfjords omkring 1.000 garanter får ombyttet deres indskud til aktier i Sparekassen Himmerland A/S.

Fremover vil Sparekassen Midtfjords hovedsæde i Ranum samt afdelingerne i Løgstør, Overlade og Aggersund blive en del af Sparekassen Himmerland. Sparekassen Midtfjord har ca. 5.300 kunder og beskæftiger 27 medarbejdere.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord